Bæredygtigt strømpegarn

Vi forhandler et fantastisk og bæredygtigt alternativ til det klassiske strømpegarn. I det kendte strømpegarn indgår en blanding af uld/akryl og nylon. Den mest miljøbelastende del af dette er nylon-fibrene, der hidtil har været svære at erstatte, da de giver strømpegarnet den nødvendige slidstyrke.

Men nu er der fundet et spændende alternativ: Nældefiberen. Den naturlige nældefiber bliver blandet med uld, og giver dermed et stærkt, blødt og lækkert strømpegarn, der tilmed er bæredygtigt.

Så kan der strikkes strømper med god samvittighed!

Vores strømpegarn består i øjeblikket hovedsageligt af Onion Nettle Sock Yarn. Vi fører garnet i en lang række tidløse farver, hvilket er med til at sikre at du kan bruge dine fine sokker og strømper i mange år fremadrettet.