Ribstrik | Lær hvordan man strikker rib med vores videoguide!
Hvis du har problemer med at huske hvordan man strikker rib, eller hvis du gerne vil lære at strikke rib-strik, så har vi dit behov dækket. Vi har nemlig lavet en videoguide, så du nemt kan komme igang med dit strikkeprojekt.
Hvis du er helt ny til at strikke, så kan du med fordel også læse vores samlede guide som er specialt lavede til dig som lige er begyndt at strikke. Klik her for at se vores samlede guide til at lære at strikke.
Hvad er ribstrik så?
1 x 1 rib eller enkeltrib handler egentlig bare om at strikke 1 ret og 1 vrang gennem hele arbejdet. Rib-strik vil du bruge for det meste til kanter af ærmer eller bunden af trøjer. Det gør man fordi det giver en dejlig elastisk resultat, der ikke ruller i kanterne som glatstrik gør det. Hvis du gerne vil have en strammere lukning på dine ærmer fx, så kan du gå et halvt nummer ned i pindene, så enden af ærmerne bliver strammere. Det afhænger helt af hvilket look og feel du gerne vil have.
Vi har lavet nogle guides, hvis du har brug for hjælp til at slå masker op, strikke ret eller strikker vrang.
Hvis du forskyder dine masker, så ender du med perlestrik. Det er derfor vigtigt at du, som nævnt i videoen, altid strikker ret over ret og vrang over vrang, når du strikker tilbage på din pind. Det bliver forklaret yderligere i videoen, men det betyder at hvis masken under din nuværende maske er ret, så skal du strikke en ret maske. Så vil du nemlig få de fine rækker, som der er pæne ved ribstrik.
Hvis du har brug for bæredygtigt garn eller strikkeopskrifter, så kan du finde det på vores webshop.