Perlestrik | Hvordan Strikker Man Perlestrik? Guide + Video

Dette er din perlestrik guide for begyndere. Der er to videoer længere nede: En hvor du lærer at strikke perlestrik og en hvor du lærer at lukke af i perlestrik.

Først så gennemgår vi kort hvad perlestrik er, og jeg forklarer det på skrift. Så kan du bagefter se videoerne, og se hvordan det skal gøres. 

Du finder økologisk garn til dit projekt på vores hjemmeside.

Hvad er perlestrik?

Perlestrik er når du skiftevis strikker retmasker og vrangmasker. 

Navnet kommer af at vrangmaskerne er fremhævet, hvilket får det til at se ud som om der er små perler i dit projekt. 

På engelsk hedder det ‘seed stitch’. Så de har ment det mere ligner frø plantet i jorden end perler. 

Hvis du er ny til strikning, så kan du læse vores lær at strikke-guide, så du kan få genopfrisket hvordan du strikker ret og vrang. 

Hvordan strikker man så nemt perlestrik?

Perlestrikning er nemmere end man skulle tro, når man først kan strikke ret og vrang. Når du først har lært teknikken, så kan du strikke perlestrik i dagevis. Vi starter med kort gennemgang på skrift, og så kan du se vores trin for trin video guide nedenfor, hvor du kan se både hvordan du strikker perlestrik, og du kan se hvordan du lukker dit perlestrik af. 

Som jeg forklarer i senere videoen, så er perlestrik at strikke ret og vrang hele vejen hen på pinden, og så på vej tilbage strikker du vrang og ret. Så du strikker det modsatte på vej tilbage. Det giver de små perler, som er super flot til fx kanter eller et mønster i en trøje.  

Lær at strikke perlestrik med vores video

Her kan du se vores trin for trin video guide til hvordan du strikker perlestrik.  


Video guide til hvordan du lukker perlestrik af

Vi har lavet denne video, så du kan lære at  lukke dine masker af i perlestrikning.


Hvilke opskrifter kan man så bruger perlestrikning?

Hvis du vil have en opskrift, hvor du kan prøve at bruge perlestrik, så vil jeg fx foreslå vores strikkeopskrift: 

Strikkede og hæklede karklude. 

Det er også en god samlet pakke, hvis du er helt begynder til både strik og hækling, da der er forskellige teknikker i de forskellige karklude. Så med opskriften vil du både lære at strikke, at hækle og at strikke perlestrik. 

Men du kan sagtens inkorporere perlestrik i dine nuværende projekter, hvis du vil. Du kan bruge det som et fint mønster midt på en trøje, eller du kan lave det rundt i kanten på et tæppe du er ved at strikke. 

Du skal se perlestrik som en detaljering, som du kan trække frem, når du gerne vil pifte et projekt op og give det et mere unikt look. 

Brug perlestrik til kanter

Fordi perlestrik ikke ruller, så er det perfekt til kanter på fx tæpper og karklude. Så hvis du er træt af at kanterne på dine projekter ruller op, så kan du begynde at bruge det aktivt i flere af dem. 

Hvis du har spørgsmål til perlestrik, eller du har spørgsmål til guiden, så må du gerne skrive til mig, eller skrive en kommentar under blogindlægget. Så vender jeg retur så hurtigt som muligt.

 Hvis du leder efter inspiration til dit næste projekt, så kan du finde vores strikkeopskrifter på hjemmesiden.