Slå masker op | Helt enkle tips & video til nybegynderen

Slå masker op | Helt enkle tips & video til nybegynderen

Når du starter med at strikke, så er det at slå masker op et naturligt sted at begynde. Da jeg skulle lære vores marketingsmand at strikke, så var det vores udgangspunkt.

Det er heldigvis relativt simpelt. Han var i gang på under fem minutter. Så jeg har fuld tillid til, at du nemt kan lære det.

Vi har også lavet en samlet guide til hvordan du lærer at strikke, hvor vi går mere i detaljer med hvilket garn du skal vælge, og andre strikke-teknikker. Hvis du syntes det lyder spændende, så kan du se det samlede blogindlæg her.

Din video guide til at slå masker op

Jeg har lavet en video, hvor jeg guider dig igennem processen. Det vil nok være en god ide at pause videoen, eller se den flere gange, så du får det hele med.

Hvis du hellere vil læse en guide og se billederne, så er du også velkommen til det.

Start med at lave et kryds med garnet i din venstre hånd, som det kan ses på billedet. Jeg har afmålt en passende længde af garnet, til det antal af masker jeg skal slå op.

sådan slår du masker op

Jeg foretrækker at slå masker op med to pinde samlet, da jeg ved at jeg har svært ved at slå maskerne løst nok op. Når jeg er færdig med at slå op, fjerner jeg blot den ene pind og så har jeg de fineste, ensartede masker - klar til at strikke med.

Du skal føre strikkepindene under den første tråd og over den anden tråd, som man kan se nedenunder. Træk derefter den inderste tråd ud. (Her kan det hjælpe at se videoen et par gange).

sådan slår du masker op

Giv slip på det hele med din venstre hånd, og træk i løkken med dine strikkepinde. Så bør du få starten på en maske som nedenfor, som du bare skal stramme ind.

sådan slår du masker op til strikkeprojekter

Når du har strammet tråden, så skulle det gerne se således ud:

sådan skal dine masker se ud

Du kan nu begynde at slå dine masker op. Hold tråden i venstre hånd som jeg gør her. Trådene føres på ydersiden af min pegefinger og tommelfinger. Jeg samler derefter tråden i min hånd med lillefingeren og ringfingeren. (Jeg vil igen foreslå at se videoen i denne situation)

så er du klar til at strikke og slå masker op

Så nemt var det at slå masker op

Nu skulle du gerne være klar til at kunne slå en lang række masker op. Din strikkeopskrifter skulle gerne beskrive hvor mange masker du skal slå op.

At slå masker op vil være starten på alle af dine strikkeprojekter og strikkeopskrifter. Jeg håber at denne guide var en hjælp for dig - Om du så er nybegynder eller har strikket tidligere og bare skulle bruge en genopfrisker.


Skriv en kommentar

Noter venligst at din kommentar skal godkendes før den vises.