GOTS Certificering | Hvorfor den er vigtig og kravene

Hvad er GOTS certificering?

GOTS certificering, som er en forkortelse for Global Organic Textile Standard, er en verdensledende standard for hvordan man skal behandle fibre. Dette indebærer økologiske og sociale kriterier, som er understøttet af en uafhængig certificering af hele forsyningskæden. 

En stor af del af vores sortiment af garn hos GarnGuru.dk er GOTS certificeret, og det har vi valgt af en klar årsag. Det er den certificering som klart begrænser mængden af skadelige kemikalier mest, men det har også de strengeste krav ift. miljøvenlighed og bæredygtige forhold for arbejderne i processen.

Denne markering er derfor en troværdig garanti for, at produktionen af garnet eller tekstilerne er sket under ansvarlige forhold. Både når det gælder miljøet, men også i forhold til sociale forhold for arbejderne. 

Vi har udarbejdet en simpel tabel, så du kan se forskellen mellem de mest kendte mærkninger og certificeringer. 

Forskellen mellem mærkninger og certificeringer

GOTS certificering og sammenligning med andre mærkeordninger

Tabellen viser dig forskellen mellem:

  • GOTS certificeringen
  • Svanen fra Nordisk Miljømærkning
  • EU Blomsten (Ecolabel)
  • Oeko Tex Standard 100

Det fremgår tydeligt af tabellen, at GOTS certificeringen er bedre på blandt andet økologi, arbejdsforhold og andre sociale forhold, hvilket er årsagen til vi prioriterer denne over de andre i vores sortiment af garn

Som du kan se, så er der stor forskel på hvilke kriterier der overholdes mellem de forskellige certificeringer. Det er sjældent at mærker og certificeringer er særlig gennemskuelige. Derfor kan du hurtigt som forbruger tænke at Oeko-Tex certificeringen overholder lige så strenge krav, som de andre. Men det er desværre ikke tilfældet.

Tænk dig derfor om, når du er ude at handle eller køber på nettet. Mærkninger bliver ofte brugt som marketingsmaterialer for at overtale dig til at fuldføre dit køb. Tag en informeret beslutning, og bliv ikke forblændet af certificeringer. 

Du mindsker dit aftryk på miljøet og undgår skadelige kemikalier

Tabellen forklarer kort hvorfor vi har valgt at prioritere GOTS certificeringen. Den sikrer dig at garnet er produceret på en bæredygtig måde. Garnet er blevet produceret og farvet under miljøvenlige forhold, og medarbejderne i processen har arbejdet under bæredygtige forhold.

Deres standard dækker behandling, fremstilling, pakning, mærkning, salg og distribution af tekstiler/garner lavet fra mindst 70% certificeret økologiske naturlige fibre. 

Certificeringen sikrer dig dermed:

  • Medarbejderne har haft det godt i processen
  • Produktionen har ikke skade miljøet
  • Du undgår skadelige kemikalier i dit tøj og garn

Du kan derfor købe tekstilerne eller garnet med god samvittighed.

Hvilke krav overholder GOTS certificeringen så?

Hvis du vil have en lidt længere forklaring, så er certificeringen vigtig fordi, der er en række sociale og miljømæssige kriterier som skal opretholdes af virksomhederne i hele kæden fra produktion til salg. 

Der er en længere række sociale-, teknisk kvalitets-, toksicitet- og miljømæssige krav, som skal overholdes, før man kan blive godkendt til GOTS certificering. Nedenfor kan du se en liste med de vigtigste udpluk. Hvis du vil have flere informationer, så kan du læse meget mere på deres egen hjemmeside.

De sociale krav indebærer blandt andet:

  • Frit valg af arbejdet
  • Rettighederne til kollektive forhandlinger
  • Arbejdernes forhold er sikre og hygiejniske
  • Krav til lønforhold
  • Arbejdstiderne er ikke overdrevne
  • Der diskrimineres ikke på fx køn, religion og seksualitet
  • Barske og/eller inhumane forhold er forbudt

De tekniske kvalitets og toksicitet krav indebærer blandt andet:

  • Tekniske kvalitetskrav og parametre skal overholdes, ift. perspiration, fastheden under vask og krympe værdier
  • Råmaterialerne, mellemprodukter, de endelige produkter, så vel som accessories skal overholde strenge krav til at begrænse uønskede restprodukter

De miljømæssige krav indebærer blandt andet:

  • Alle kemikalier i processen skal være evalueret og opretholde kravene til toksicitet og bionedbrydelighed
  • Forbuddet mod fx tungmetaller, formaldehyd og andre skadelgie elementer 
  • Der er restriktion på accessories så som PVC, nickel og krom
  • Alle operatører skal have en miljøpolitik, som indeholder opsætning af mål and procedure for minimering af udledning og spild.
  • Materialer brugt til pakning må ikke indeholde PVC 

Hvorfor er GOTS certificeringen så så vigtig? 

Du skal vælge tekstiler og garn med denne certificering, da den har de strengeste krav til hele forsyningskæden. Det er en international anerkendt standard, og når produktionen får denne certificering, så er du sikker på at vi mindsker vores fodaftryk på miljøet.

Du undgår samtidig skadelige kemikalier, så hvis du har sart hud, er allergiker eller strikker til børn med sart hud, så er garn og tekstiler med denne certificeringen også helt ideelle til dig. 

Prisen vil ofte være en smule højere, så stedet for en garnnøgle til 20 kr., så vil den koste 40 kr. Men det er en lav pris at betale for at mindske sit fodaftryk og kunne strikke med god samvittighed. 

Gør en forskel og mindsk dit fodaftryk på miljøet

Vi arbejder på at alt vores garn skal have GOTS certificering. Vi har i øjeblikket en kategori til GOTS certificeret garn, men fx Alba og Bio Balance fra BC Garn er begge farverige garner med certificering. Så kan du nemlig strikke med god samvittighed, og mindske dit fodaftryk på samfundet. 

Jeg håber, du har fået større forståelse for hvorfor vi prioriterer GOTS certificeringen på vores garn, i stedet for andre mærkeordninger.

Har du nogle spørgsmål til GOTS certificeringen? Så er du mere end velkommen til at skrive til os.