Den skønne ponchosweater er strikket af det blødeste garn, nemlig den nye kvalitet Alice fra Permin. Det er et helt let garn, der primært er lavet af alpaka - super blødt med andre ord, det er vitterligt intet, der kradser her. Modellen er rigtig god, ikke for stor og tung, bare perfekt over en langærmet t-shirt på en kold dag. Ponchosweateren strikkes på pind 8, så den er hurtigt lavet.