Lær At Strikke Med Vores Guide & Videoer

Hvis du har fundet både garn, strikkepinde og din strikkeopskrift, så kan du springe ned i bunden af blogindlægget for at finde vores videoer om hvordan du slår masker op, strikker ret og vrang og til sidst lukker dine masker af.

Klik her for at komme til vores strikkeguides længere nede i blogindlægget.

Hvis du vil vide mere om valg af garn, strikkepinde og strikkeopskrift, så læs videre herfra.

Hvis du er på bar bund og gerne vil have hjælp til hvilket garn, strikkepinde og opskrift du skal vælge som nybegynder, så kan du bare læse fra toppen, og så går jeg alle de basale ting igennem, så du kan blive klar til at strikke. 

Eftersom du er landet her, så må du være interesseret i, at lære at strikke. Det er en rigtig god ide! Der er et utal af fordele ved at lære at strikke. 

Det er både meditativt og en form for mindfulness, der i sig selv giver en masse fordele til dit velvære.  

Der er også overraskende mange ventende mødre og gravide, som begynder at strikke, da de har en del fritid, så kan man jo bruge tiden på at gøre klar til den lille ny. Der er også noget fantastisk i, at man som gravid kan lave tøj til sit eget barn og have det klar.

lær-at-strikke

Det træner din hjerne, og det udfordrer dine færdigheder. Og så er der ikke noget mere hyggeligt end at sidde med en god film på skærmen og et strikketøj i hænderne. Det kan faktisk blive helt vanedannende, og du kan få svært ved at slippe det igen. 

Du får lov at lave lige hvad du har lyst til. Har du brug for et halstørklæde eller et par lune strømper? Så laver du da bare det.

Du kan også glæde andre med dine kreationer. Nu har du et halstørklæde, men det kan være din mor eller kæreste også mangler et? 

Hvad skal du bruge til at lære at strikke?

Hvis bare skal have det helt basale, så kræver det et par strikkepinde og et nøgle garn. Så kan du lære de basale ting som fx at strikke ret og vrang.

Hvis du vil finde ud af om at strikke er en hobby for dig, så vil jeg nok investere i et par strikkepinde af middel kvalitet. Du kan muligvis få en dårlig oplevelse af at bruge de billigste strikkepinde som du kan finde, hvilket ikke er ideelt. Det vigtigste når man skal lære noget nyt er du får en tidlig success-oplevelse.

Hvis du både skal slås med dårlige strikkepinde og at lære nye teknikker, så kan det ikke blive en hyggelig og afstressende oplevelse. 

Hvilken type garn skal du vælge?

Det vil være en fordel at vælge noget garn, som passer til ca. pind 4. Du vil nok have det nemmere med at arbejde med tykkere garn, og så vil du hurtigere se fremskridt. 

Jeg vil ikke foreslå bomuldsgarn, da det har det med at trævle, der kan gøre det lidt sværere at arbejde med som helt nybegynder.

Det sker fordi det ikke er spundet lige så meget som fx et blandingsgarn som Onions Cotton & Merino eller et uldgarn. Du kan som altid med fordel vælge GOTS certificeret garn eller økologisk garn.  

vælg-det-rigtige-garn

For at opsummere hvilken type garn du skal vælge:

  • Undgå bomuldsgarn hvis du er helt ny til at strikke
    • Det kan nemt gå galt, så du taber masker eller masker skiller sig ad.
  • Vælg istedet et blandingsgarn eller uldgarn. 
    • Det skiller sjældent og du ødelægger ikke maskerne lige så nemt.

Så får du bare en bedre oplevelse, når du skal lære at strikke, og så er der en meget større chance for at du holder ved. 

Hvilke strikkepinde skal du vælge?

Når du har valgt dit garn, så skal du finde et par strikkepinde som passer til. De fleste, hvis ikke alle garner og garnnøgler foreslår en pind som passer til. 

Fx vores Bio Shetland garn forslår at du bruger pinde fra 2,5 til 4 mm. Det betyder du skal vælge en pind 2,5 op til en pinde 4. 

Du kan fx prøve med et par jumperpinde i størrelse 4.

Så kig på dit garn, eller på hjemmesiden, hvis du er ved at bestille garn. Det vil enten stå at du skal bruge en pind nr. 2 eller 2 mm.

Hvis der står 2 mm, så betyder det at du skal bruge en pind i størrelse 2. Så kan du nemt huske det. Nummeret på pinden indikerer bare hvor tyk den er. 

Hvis du gerne hurtigt vil have en succesoplevelse, så vælg garn som passer til en pind 4 eller 5. Så kommer du nemlig hurtigt langt med dit projekt, og jeg kan godt lide at se fremskridt, når jeg strikker. Især lige da jeg startede. 

vælg-de-rigtige-strikkepinde

Hvilken længde strikkepinde skal du vælge?

Du skal finde en længde af pinde, som passer til mængden af masker som du skal slå op. Det vil typisk være beskrevet i din strikkeopskrift, hvor mange masker du skal slå op. 

Hvis du er nybegynder og fx vil strikke et halstørklæde, så vil et par jumperpinde på 20 eller 25 centimeter være helt perfekte. Det vil kunne bruges til de fleste projekter. 

Hvad skal jeg strikke som nybegynder? Vælg den rigtige opskrift

"Hvad er nemt at strikke?" spørger du?

Som nybegynder så vil jeg altid foreslå at du starter med at strikke et halstørklæde eller lignende. Så får du styr på alle de basale ting, du skal kun kunne strikke ret (og vrang, hvis du er helt vild!) og så kan du komme i mål med dit første projekt, hvilket er en dejlig følelse! 

Du kan prøve vores Freja halstørklæde strikkeopskrift, som er utrolig nem at gå i gang med. Du skal faktisk kun kunne strik ret. 

Hvis du har problemer med at læse og forstå strikkeopskrifter, så har jeg lavet en guide til dig her.

Lær at strikke klarklude

Karklude kan også være en rigtig godt starter projekt. Du kan hente en opskrift på strikke- og hæklede karklude, hvis du følger dette link. Fordelen ved dem er at du får dem helt gratis. 

Karklude opskrifterne er lavet til nybegyndere, så du kan starte med den letteste af opskrifterne, og arbejder dig op til de sværere karklude. Du kan bruge videoerne i bunden af dette indlæg for at komme igang. 

Man kan også argumentere for, at du skal vælge et projekt, som du rigtig gerne vil have, såsom en smart og tidsløs cardigan, men hvis det er så svært at du giver op, så føler jeg ikke det er det rigtige sted at starte. 

Ligesom med så mange andre hobbyer, så skal du træne dig op til at kunne klare bestemte projekter. Så når du har trænet hjernen og musklerne i fingrene efter at have strikket nogle halstørklæder/grydelapper/karklude, så kan du begynde bevæge dig videre, og kigge på mere avancerede projekter. 

lær-at-strikke-halstørklæde

Når du skal lære at strikke, så kan det være en hjælp af finde en nem strikkeopskrift, som du kan begynde med. Mange starter fx med et halstørklæde, da det er ret simpelt, og du skal egentlig bare strikke derud af. Hvilket er perfekt, hvis du gerne vil have et 20 meter langt halstørklæde. 

Hvis du også kan finde en strikkeopskrift, som ender med noget som du bare ikke kan leve uden, så vil det være helt perfekt! Det kommer helt sikkert til at hjælpe dig med at fuldføre dit projekt. 

Men det vigtigste vil være at strikkeopskriften er nem og simpel, så du ikke giver op halvvejs gennem projektet, fordi opskriften bruger meget avancerede teknikker og mønstre. Hvad er der nu galt med ret og vrang?

Hvor meget tid skal du sætte af? Undgå frustration når du lærer at strikke

Hvis du er presset på tid, så kan det faktisk være rigeligt at øve dig på at strikke i 20 minutter af gangen, når du har tid til det. Forskning påviser at det er en rigtig effektiv måde at lære på. Det kan også hjælpe dig med at undgå frustrationer. 

I dette blogindlæg kan du lære om værdien af at sprede din strikke træning ud i kortere perioder på dagen. 

Hvis du har en travl hverdag, så kan du fx afsætte den tid som normalt bruger på Netflix. Så kan det kører i baggrunden, men du sidder og øver dig på at strikke ret og vrang. Det er nemlig vigtigt at få gentaget bevægelserne mange gange, så du på sigt kan strikke helt uden at tænke over det. 

Spaced repetition er vigtigt, når du skal lære. Det kan derfor godt være en fordel, hvis du deler din strikketid i starten, når du er lige er begyndt henover flere perioder om dagen. Det hjælper på to ting:

  • Det mindsker din frustration, da det kan være rigtig svært at lære meget på en gang. Især hvis du sætter to timer af til at løbe hovedet mod muren. Det er næsten uanset hvad du lærer. 
  • I forhold til den tid som du lægger i det, så vil du lære hurtigere. 

Det er intet mere træls end at sidde med et besværligt strikke eller hækle-mønster i flere timer af gangen og banke hovedet mod muren.

Jeg vil derfor foreslå at du tager det i mindre brudstykker. Strik indtil du ikke syntes det er rigtig sjovt mere. Så læg det fra dig, og gå i gang med noget andet. 

Så undgår du frustrationer og at miste lysten til at lære at strikke. Som så mange andre ting her i livet, så handler det ikke om hvordan vi falder, men hvordan vi kommer op at stå igen.

Du skal nok lære at strikke på sigt. Du skal endda nok komme så langt at det bliver en afslappende øvelse for dig, hvor du kan sidde og hygge med Netflix og en kop te, mens du gør det.

En af fordelene ved at strikke er at du altid bare kan trævle dit projekt op, hvis du laver fejl og så begynde forfra. Modsat hvis du fx arbejder med marmor eller træ, hvor et forkert hug eller snit gør dit materiale ubrugeligt. 

Så du skal ikke være bange for at lave fejl, når du strikker. Det værste du kan opleve er at du skal starte forfra. Men så har du lært af dine erfaringer, som er det vigtigste når du begynder at strikke - mere end hvad du får produceret. 

Hvordan strikker man så? 

Så er vi igennem de indledende forklaringer om hvilket udstyr du skal have for at lære at strikke, og så kommer vi til det spændende. Hvordan strikker man egentlig? 

Som vi har foreslået tidligere i blogindlægget, så kan det være en god ide at starte med et halstørklæde, da det er rigtig nemt. Du kan fx prøve vores Freja halstørklæde strikkeopskrift.

De helt basale skridt med at lære at strikke er at slå masker op, strikke ret og strikke vrang. Så er du i gang, og så når du engang er færdig med dit projekt, så kan du lære at lukke maskerne af. 

Hvis du har fulgt mit forslag og valgt at strikke et halstørklæde, så skal du faktisk kun kunne de få ting som jeg nævnte ovenfor:

  • Slå masker op
  • Strik ret
  • (Eventuelt strikke vrang)
  • Luk masker af

Når du er færdig med de fire trin, så kan du faktisk strikke, og du kan gå i gang med at slå verdensrekorden for flest strikkede halstørklæder på et år. 

Lad os komme i gang!

Start med at slå masker op

Dit første projekt skal være at lære at slå masker op på din pind. Det vil være sådan de fleste strikkeopskrifter starter. Vi har lavet en fin lille video-guide til konceptet, og vi har endda skrevet et helt blogindlæg om det.

Du kan se videoen nedenfor.

Du kan se blogindlægget om at slå masker op her. 

https://garnguru.dk/blogs/blog/hvordan-slar-man-masker-op-helt-enkle-tips-til-nybegynderen

 

 Lær og mester at strikke ret

Når man starter med at strikke, så kan man komme rigtig langt med at strikke ret og vrang, og jeg er helt utrolig enig i den ide. Når du har mestret de to teknikker, så er der næsten ingen grænser for hvad du kan lave. 

Vi har også skrevet et blogindlæg om at strikke retmasker, som du kan finde ved at følge linket. 

https://garnguru.dk/blogs/blog/hvordan-strikker-man-egentlig-ret-og-retmasker

Du kan også se videoen her:

Lær og mester at strikke vrang

Når du har strikket ret, så skal du på et tidspunkt også lære at strikke vrang. De to teknikker er som ying og yang til hinanden. Vrang-strikning kan virke lidt sværere, men giv det tid - det skal nok komme. Og om ikke andet, så kan man faktisk strikke rigtig mange ting ved “bare” at kunne strikke ret.

https://garnguru.dk/blogs/blog/sadan-strikker-du-let-vrang

Du kan se vores videoguide her:

Lær at lukke dine masker af

Det sidste du skal klare i dit strikkeprojekt er at lukke dine masker af. Så sikrer du at dine masker ikke går op igen, og du er nu klar til enten selv at bruge din kreation eller give det som en personlig gave. 

Jeg har lavet en video, som du kan se nedenfor om hvordan man lukker sine masker i retmaske-lukning, når man er færdig med projektet. 

Du kan læse mere om de præcise trin i vores guide til at lukke maskerne af:

https://garnguru.dk/blogs/blog/hvordan-lukker-man-masker-af-nar-man-strikker

 

Hvis du har nogle spørgsmål, så må du gerne skrive en kommentar i kommentarfeltet. Det kan være du fx ikke forstod en af videoerne, eller gerne vil have et godt råd til dit kommende strikkeprojekt.

 

Få et samlet overblik over vores forskellige guides: